Handels- og leveringsbetingelser

Du kan kontakte Bango på tlf. 86 82 20 88, mandag til fredag fra kl. 08.00-16.00 eller på info@bango.dk, som vi bestræber os på at besvare i hverdage indenfor 24 timer.

 

Generelle oplysninger

Virksomhedens juridiske navn: Bango A/S
CVR: 32763103
Adresse: Højgårdsvej 25, Thorning, 8620 Kjellerup
Mail: info@bango.dk
Tlf: 86 82 20 88

Sådan handler du hos Bango

Find den eller de varer du ønsker, og læg dem i indkøbskurven.
Gå herefter til kassen, og indtast dine personlige oplysninger.
Vælg forsendelses- og betalingsmåde
Acceptér og godkend vores handelsbetingelser
Tjek at alle oplysninger er korrekte, og godkend beløbet.

Du kan til enhver tid se hvilke varer du har lagt i kurven, samt priserne på varerne. Købet kan afbrydes frem til det tidspunkt du gennemfører betalingen.

 

Priser

Alle priser på webshoppen er i danske kroner inkl. 25 % moms og andre afgifter, hvor intet andet nævnes. Fragtomkostninger er ikke inklusive. Fragtbeløbet kan ses til sidst i bestillingsprocessen i indkøbskurven, og indgår således i det samlede beløb, som skal betales. Priserne er dagspriser. Varens pris på købstidspunktet er den gældende. Der tages forbehold for: Valutaændringer, force majeure, leveringssvigt, afgiftsændringer, udsolgte varer og trykfejl. Vi forbeholder os ret til at annullere en handel, hvis der er opgivet forkerte priser på hjemmesiden.

 

Køb hos Bango

Der er ikke indgået en bindende købsaftale med Bango A/S, før du har modtaget en ordrebekræftelse fra Bango A/S.

 

Salg, Bestilling & Betaling

På www.bango.dk kan du kun bestille varer via vores webshop. Hvis du har forespørgsler til varer som ikke er på siden, er du altid mere end velkommen til at kontakte os pr. telefon eller mail. Oplysninger om tekniske data og specifikationer fra producenten eller fra sælgers hjemmeside er kun vejledende. Køber har selv ansvaret for udvælgelsen af ydelsen og for opnåelse af det ønskede resultat med købet.

Når du har bestilt dine varer, vil du efterfølgende modtage en ordrebekræftelse pr. e-mail. Det er altid ordrebekræftelsen, der danner grundlaget for afsendelsen af ordren. Der er ikke indgået en bindende købsaftale med Bango A/S, før du har modtaget en ordrebekræftelse fra Bango A/S.

Afhentningsvarer faktureres til den aktuelle pris på bestillingstidspunktet, og prisen ændres IKKE hverken ved prisfald eller stigning.

Vi sender gerne ordrer til både Grønland, Færøerne og ikke brofaste øer i Danmark. Kontakt venligst kundeservice info@bango.dk for mere info.

Du skal være fyldt 18år for at handle hos Bango A/S.

Betaling

På bango.dk kan der betales med følgende:

  • Dankort
    • Mastercard
    • Visa
    • Visa elektron
    • MobilePay

Betalingstransaktionen foregår via en sikret, krypteret forbindelse. Først på afsendelsesdagen, eller når varerne er pakket klar til afhentning på lageret, trækkes betalingsbeløbet på betalings-/kreditkortet. I samme forbindelse udskrives en kvitteret faktura, der fremsendes pr. e-mail.

 

Levering

Der tages forbehold for udsolgte varer og udskudt leveringstid hos Bango A/S's leverandører.

Levering sker til den adresse der på ordren er angivet som leveringsadresse. Såfremt du opdager fejl i denne, skal Bango kontaktes hurtigst muligt med relevante ændringer.

Enkelte varer såsom tilbehør leveres til nærmeste pakkeshop. Dette bestemmes udelukkende af Bango. Nærmeste pakkeshop vælges ud fra den angivne leveringsadresse på ordren. Ordrer til erhverv, som kan sendes som pakker, leveres stadig mellem 8-16 på virksomhedens adresse.

Du får en meddelelse pr. mail når dine varer afsendes fra vores lager eller er klar til at blive afhentet i vores butik. Vær opmærksom på at afhentning af varer på lageret, sker på kundens eget ansvar.

Fragtomkostningerne tager udgangspunkt i, at vognmanden læsser dine varer af første gang han besøger leveringsadressen. Varerne stilles uden kvittering, og dokumenteres med foto fra vognmanden.

Du kan ønske at blive ringet op før levering, men samtidig skal du være opmærksom på, at dansk lovgivning gør, at vi ikke kan kræve af vognmanden, at han ringer på forhånd og at det dermed alene er noget vi kan anmode om.


Varen er leveret, når den er aflæsset fra vognkanten på leveringsadressen eller aflæsset umiddelbart uden for leveringsadressen. Køber bærer risikoen for, at en fuldt læsset lastvogn kan køre frem til den anviste leveringsadresse. En lastvogn er som udgangspunkt 16,5m - forvogn og medbringertruck kan tilkøbes mod en merpris. Kontakt info@bango.dk for mere info.

Såfremt det ikke er muligt at køre helt frem til leveringsadressen grundet uvejsomme køreforhold såsom vejarbejde, skovvej, lave træer, smalle passager, sne eller andre vejrforhold, køres varerne tilbage til fragtcentralen.
Er dette tilfældet kan der bestilles en ny kørsel, såfremt forholdene er udbedrede. Kontakt os for nærmere information. Ventetid, unødig forlængelse af aflæsningstid eller forgæves leveringsforsøg, som skyldes købers forhold, debiteres køber i henhold til fragtmandens gældende takster. 


Al risiko overgår fra vognmanden til dig som kunde ved leveringen. Køber har ansvaret for at kontrollere produkterne for fragtskader. Det vil sige kontrollere om emballagen er brudt, eller om der er andre synlige tegn på skader, og om det bestilte antal enheder svarer til det leverede inden der kvitteres for modtagelse. Selve emballagen og/eller pallen skal og må ikke brydes og/eller åbnes for kontrol af fragtskader.

Reklamation af fragtskader, skal være indsendt senest 48 timer efter levering. Foretag indberetning via vores onlineformular https://www.bango.dk/reklamationsformular/

Efter modtagelse af din ordre

Det anbefales at få varerne i læ og tørvejr umiddelbart efter modtagelsen. Dette gælder alle varer i vores sortiment, dog skal produkter til anvendelse inde i boligen tages ind i opvarmet rum umiddelbart efter modtagelsen. 

Indvendige døre fragtes og leveres som udgangspunkt stående på en palle, dette for at støtte dørene og minimere risikoen transportskader. Ved modtagelse af indvendige døre, skal varerne tages af pallerne og bæres i et tørt rum, og lægges på et plant underlag indtil montering. Dette for at sikre sig at dørpladerne ikke slår sig.

Annullering af din ordre

Ønsker du at afbestille eller annullere en allerede afgivet bestilling, bør det som udgangspunkt ske ved at fremsende en e-mail med mærket "Annullering". Her bør bestillingstidspunkt samt ordrenummer fremgå.

Skaffevarer og specialfremstillede varer kan som udgangspunkt ikke annulleres når de er bestilt af os hos producenten.

Se reglerne for udnyttelse af din fortrydelsesret i afsnittet nedenfor.

Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget dine produkter. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres ad flere leveringer, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste del af din levering. Består ordren af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager det sidste parti, eller den sidste del af leveringen.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du skal sende en mail til info@bango.dk med oplysninger om fakturanummer og årsag til fortrydelsen. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.


Om købet fortrydes indenfor 14 dage, tilbagebetaler vi varen eller varernes pris, såfremt varen fremstår i samme stand som ved overdragelsen. Dette er en betingelse for returnering af varernes pris. Det er udelukkende Bango der vurderer salgsværdien af returprodukterne. Bemærk at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder dit køb.

Skaffevarer og Special fremstillede varer er undtaget fortrydelsesretten.
 

Fortrydelsesret i forbindelse med erhvervskøb

Der ydes ikke fortrydelsesret for erhvervskøb.

Returnering

Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du efter forudgående aftale med Bango sende varerne til: Bango, Højgårdsvej 25, Thorning, 8620 Kjellerup. Du har 14 dage til at sende varerne retur til os. Du skal selv betale for returfragten, og du hæfter alene for eventuelle skader der måtte opstå under transporten. Uanset om du selv eller vi hos Bango hjælper med bookning af returtransporten.

Transportudgiften for returnering forventes at være højere end omkostningen ved levering. Visse varer kan ikke returneres med normal post. Dette gælder fx for meget store varer, såsom byggematerialer og døre. Udgifterne til returnering af disse varer forventes højst at koste kr. 2.800,-

Du kan også returnere de varer du har fortrudt på ovenstående adresse. Dette efter forudgående aftale herom, enten pr. tlf. eller mail. Ved henvendelse får du således et returnummer og en returseddel, hvilket skal være tydeligt påført og fremgå af din retursending eller ved retur i butikken skal returnummeret medbringes og oplyses.  Vores lager modtager ikke forsendelser, hvor returvarenummer ikke fremgår.

Vi modtager hverken forsendelser uden omdeling eller forsendelser sendt pr. efterkrav.

Som før nævnt er betingelsen for at anvende fortrydelsesretten er, at varen tilbageleveres i samme stand, som ved overdragelsen. Hvis varen ikke tilbageleveres i samme stand, ansættes varen skønsmæssigt af Bango A/S ud fra en mulig salgsværdi.

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og måden den fungerer på.

Hvis varen er prøvet ud over beskrevet ovenfor, eller at den enkelte vares emballage ikke er i samme stand som ved afsendelsen, betragter vi varen som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage og forsvarligt pakket på en palle.

Ved returnering af defekte eller forkerte varer til Bango A/S, hvor fejl eller defekt, defineret og angivet af kunden, ikke konstateres, vil varen blive returneret til kunden. Kunden faktureres for påløbne omkostninger.

Medsendes der tilbehør, skal antal og produktbeskrivelse medfølge. Bango A/S kan ikke gøres ansvarlig for eventuel bortkomst af disse effekter, hvis opgørelse ikke medfølger.

Varer skal returneres med en returseddel/returnummer udstedt af Bango A/S.

Skaffevarer og Specialfremstillede varer kan ikke returneres.

 

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Pengene for fortrydelseskøbet returneres via tilbageførelse af beløbet til den konto hvor betalingen er foregået fra. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vær opmærksom på at eventuelle fragtudgifter ikke returneres ved fortrydelse.

 

Reklamationsret for forbrugerkøb

Når du handler hos bango.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder du kan få varen ombyttet, repareret, få pengene tilbage eller modtage en dekort, alt afhængig af den konkrete situation. Det er et krav at reklamationen er berettiget og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig anvendelse eller montering af produktet, eller anden skadeforvoldende adfærd.

Det vil sige at skade på produktet som skyldes betjeningsfejl, håndteringsfejl, monteringsfejl, hærværk, manglende beskyttelse og vedligehold, modifikationer eller groft misbrug fra brugerens side, ikke er dækket af reklamationsretten.

Reklamationsretten er kundens ret til at reklamere over en vare, der har fejl eller mangler, som var til stede da varen blev solgt. Kunden har to år til at finde fejl eller mangler på varen, som beviseligt er sælgerens ansvar. Bevisbyrden ligger de første 6 måneder hos forhandleren, de efterfølgende 1½ år ligger hos kunden. Reklamationsret er kundens lovfæstede ret.

Garanti er en særlig aftale, der indgås mellem køber og sælger. Hvis kunden og sælgeren enes om, at der skal være en garanti på to år for en vare, så kan kunden i denne periode klage over alle typer af fejl og mangler. Det er i dette tilfælde sælgers ansvar at bevise, at fejlen skyldes mislighold fra kundens side. Garanti er ikke kundens lovfæstede ret.

 

Fejl & Mangler

Reklamation angående fejl og mangler skal meddeles Bango A/S inden rimelig tid, inden 24 timer efter varens modtagelse.

Kunden opfordres på det kraftigste til at afgive erklæring omkring produktets fejl eller mangler i forbindelse med reklamationen, idet undladelse kan betyde en forlængelse af afhjælpningsprocessen grundet fejlsøgning.


Såfremt du vil gøre brug af din reklamationsret, bedes du udfylde nedenstående reklamationsformular, hvorefter du vil blive kontaktet af en af vores medarbejdere hurtigst muligt: 

Reklamationsformular

 

Behandling af personlige oplysninger

Den dataansvarlige hos Bango er Uffe Karlsen. Bangos medarbejdere håndterer udelukkende personlige data i forbindelse med håndtering af tilbudsberegning, og ordrehåndtering. Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Ved tilmelding til nyhedsbrev registrerer vi din e-mailadresse.

For at du kan indgå aftale og købe varer hos bango.dk, har vi brug for følgende oplysninger:
Navn
Adresse
Postnummer
By
Telefonnummer
E-mailadresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere dine varer til dig. Personoplysningerne registreres hos Bango A/S og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Som registreret hos Bango A/S har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven, og henvendelse i forbindelse hermed, rettes til Bango A/S via e-mail: info@bango.dk.
 

Tvister

Ethvert retsligt tvist mellem parterne afgøres efter dansk lovgivning.
Ved forbrugerkøb, er det med retten nærmest forbrugerens hjemsted som værneting.
Ved erhvervskøb, er det med retten i Viborg som værneting.
 

Cookies

Websitet bango.dk bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet, og til at støtte markedsføringen af vores varer og services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.