Swedoor karmmål og Swedoor hulmål - Sådan bestiller du det rigtige til din indvendige dør!

Når du bestiller nye indvendige døre fra Swedoor er det vigtigt at have for øje at bestille den rigtige størrelse. Døren, karmen og bundstykket skal passe sammen, ellers bliver det en ærgerlig oplevelse at montere din nye dør fra Swedoor, såfremt delene ikke kan monteres korrekt, fordi de ikke har de rigtige mål.

 

Swedoor hulmål og Swedoor karmmål kan være en svær størrelse at gå til for nybegyndere. Hos Bango vil vi gerne gøre dig klogere, så du føler dig klar til at bestille din nye indvendige dør fra Swedoor med karm og bundstykke. Nedenfor vil vi derfor gennemgå begrebet modulmål, så du kan få mere viden om swedoor karmmål og swedoor hulmål.

 

Swedoor modulmål - Fagudtrykket du skal kende!

Swedoor anvender, ligesom andre forhandlere i dørbranchen, modulmål til bestemmelse af størrelser på dør, karm og bundstykke, sådan at den rigtige størrelse på alle 3 dele passer sammen.  

Modulmål er altså et fagudtryk, som gør det nemmere at matche størrelserne på din indvendige dør, karme og bundstykker. 

Størrelsen på hullet i din mur, hvor du vil have placeret din dør, uden dør og karm, bestemmer hvilken modulstørrelse du skal vælge til din nye indvendige dør.

Det vil sige, hvis du måler dit murhul, vil højden og bredden svare til et bestemt swedoor modulmål. Nedenfor er lavet et eksempel: 

Hullet måles til: 91cm i bredden og 200cm i højden.

Ifølge modulmålskemaet svarer dette hulmål til M9x20

Se målskemaet her:

 Målskema indvendige døre 

Hvis du skal bestille karme til er det nu nemt at finde swedoors karmmål, uden at du skal til at regne eller måle. 

Du skal nemlig bare vælge din swedoor karm i samme modul-størrelse, altså M9x20. Det samme gælder, hvis du skal have et bundstykke til. Det skal således også være M9. 

 

Dybden af din væg er også vigtig - Her skal karm og bundstykke passe til væggens dybde

Efter du har fundet det rigtige karmmål fra Swedoor, så er det vigtigt at være opmærksom på at dybden, eller tykkelsen på karmen også skal bestemmes - Det samme skal dybden på bundstykket, således at dybeden på både karm og bundstykke er den samme.

Som standard kommer karme og bundstykker i 75mm, 100mm,110cm og 128mm. Det er muligt at få flere forskellige dybder, nogle af dem har vi på lager, andre skal skaffes hjem på bestilling. Det betyder, at vi kan levere karmsæt fra swedoor og bundstykker også til dig med vægdybder som går ud over de 4 standardstørrelser. 


Vi håber vi med denne forklaring og beskrivelse har givet dig mere information om begreberne Swedoor karmmål og Swedoor hulmål. Du kan altid kontakte os hvis du har brug for mere information eller vejledning inden du bestiller dine nye indvendige døre. Vi er her for at hjælpe dig i mål med dit boligprojekt. Kontakt os gerne på info@bango.dk eller ring til os på tlf: 86 82 20 88.


Vejledning

Hvad kan vi hjælpe med?

Vi sidder et stort team af specialister klar til at rådgive og vejlede dig med dine spørgsmål.

86 82 20 88

info@bango.dk

Kontakt os