Hoveddøre

Hoveddøre og yderdøre


Vælg den rigtige hoveddør til dit hus! Hoveddøren er husets visitkort, og dørens udseende er med til at påvirke husets arkitektoniske udtryk. Overvej derfor åbne- og lukkefunktioner, udskæringer, glas eller ej og ikke mindst farven på din hoveddør.

Hos Bango finder du også specielle hoveddøre til langt under halv pris, så kan alle være med. Er du i tvivl om hvilken hoveddør, der passer bedst til dit hus og behov? Så ring til os og vi hjælper dig med at finde den rigtige hoveddør. Ring til på telefon 86 82 20 88.

Vis kun
Bredde (cm)fra
tilcm
Højde (cm)fra
tilcm

Billige hoveddøre - byd dine gæster ordentligt velkommen

Husets hoveddør er også en slags visitkort, og yderdørens udseende er med til at påvirke husets udseende - det er det første og vigtige indtryk gæster får af dit hus. Det er derfor også vigtigt at vælge lige netop den yderdør, der passer til huset - både med hensyn til funktion og de forhold, som yderdøren skal fungere under. Vælger man forkert på grund af manglende indsigt eller forkert rådgivning, så kan en billig hoveddør vise sig at være en meget dyr dør.

Billige hoveddøre i den højeste kvalitet


Husets alder, stil, konstruktion og farver er alle faktorer, som har indflydelse på valget af hoveddør. Yderdøren skal passe ind, så indtrykket bliver sammenhængende, hvilket først sker når vinduer, hoveddør og terrassedør passer sammen.

Ved ombygning eller bygning af nye huse sker indretningen typisk uden vindfang. Dette stiller krav til din hoveddør mht. tæthed, isoleringsevne og støjreduktion. Hoveddøre skal også kunne holde til at blive brugt mange gange dagligt.

Derfor skal du grundigt overveje hoveddørens åbne-/lukkefunktioner, udskæringer, og om du ønsker et glasfelt i din yderdør. Farven er også vigtig for husets udtryk - skal din hoveddør være som vinduerne, eller skal den i stedet fremstå i en kontrastfarve?

Det danske vejr er generelt en udfordring for yderdøre. De faktorer, der påvirker en yderdør er fugt, varme, kulde, tryk og blæst. Yderdørens konstruktion, materiale, samling og overfladebehandling er bestemmende for, hvad døren kan modstå eller leve op til.

Valg af materiale til din hoveddør


Hvilket materiale, du vælger til din yderdør kan afhænge af mange ting – men en af de ting, der ofte tages med i overvejelserne er graden af vedligeholdelse. Hvor plast og en træ/alu kombination er nærmest vedligeholdelsesfrie kræver f.eks. mahogni lidt opmærksomhed mht. oliering. En hoveddør af mdf-plade er normalt billigere end en yderdør af massivt træ, men den holder sjældent lige så længe. Hvis der kommer ridser eller skrammer i hoveddøren, kan vandet trænge ind under malingen og få døren til at svulme op. Mdf-pladen inde under malingen tåler nemlig ikke vand.

Billige hoveddøre produceret i Danmark


Danmark hører til verdens bedste i producenter af hoveddøre, så du gør klogt i at kigge dig godt for indlands, før du overhovedet overvejer at købe en udenlandsk hoveddør. Også fordi dansk-producerede hoveddøre har en dansk garanti, som du til enhver tid kan bruge. Denne garanti hedder DVV-mærket og er vinduesindustriens certificering. Dengiver dig garanti, hvis der er fejl eller mangler på yderdøren.

Opmåling og installering


Før du kan købe en yderdør, skal du måle omhyggeligt op. Her er det vigtigt at vide, at de fleste steder er det karm-mål, som opgives. Når du måler op til f.eks. en ny hoveddør skal du selvfølgelig bruge højde og bredde på dørhullet, men ofte glemmer man, at karmen på hoveddøren også skal passe til murens tykkelse.

Når du skal købe eller bestille en ny hoveddør, er det også vigtigt at få en, der åbner den rigtige vej. Du kan nemt afgøre, hvad din yderdør er - luk den og stil dig, så du kan se hængslerne, hvis hængslerne sidder til højre, er den højrehængt, og hvis hængslerne sidder til venstre, er den venstrehængt.

Når du har valgt din hoveddør er selve installeringen også vigtig. Udover at yderdøren skal installeres korrekt, så der ikke bliver problemer med, at den lukker dårligt eller der kommer træk, så er selve placeringen af yderdør en i forhold til selve husfacaden også af stor vigtighed, så facadens harmoni ikke ødelægges, og at selve konstruktionen ikke påvirkes af hoveddørens hul i muren. Derfor er det bedste valg ofte at sætte en professionel på opgaven, da det at lave hullet i muren ikke er for amatører.

At vælge og installere en hoveddør er altså kun for de ekstremt erfarne gør-det-selv mennesker. Alle andre bør kontakte en fagmand, der til gengæld vil hjælpe dig med at vælge en billig hoveddør, du kan have fornøjelse af i mange år.